Turnitin-slutbrugerlicensaftale

*Brugere uden for EU skal kun se Afsnit A.

**Brugere i EU skal se Afsnit B.

Det er yderst vigtigt for os at beskytte dine personoplysninger og dit privatliv. Vi bestræber os på at sikre gennemsigtighed, ansvarsbevidsthed og ansvarlig brug af teknologi, uanset hvilke ændringer der måtte ske i den digitale verden i hurtig udvikling. Vi implementerer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger.

*Afsnit A (for brugere uden for EU)

Turnitin og dets tjenester ("webstedet" eller "tjenesterne") drives og vedligeholdes af Turnitin, LLC ("Turnitin") og leveres til dig, brugeren ("du" eller "bruger" eller "slutbruger"), på betingelse af din accept af de vilkår, betingelser og bemærkninger, der er indeholdt heri, uden ændringer ("brugeraftalen"). Afhængigt af den anvendte Turnitin-løsning omfatter henvisninger til "du", "studerende" eller "slutbruger" enhver person, der indsender papirer gennem tjenesten, uanset hvordan de er defineret.

Du bør gennemgå nærværende brugeraftale nøje, før du fortsætter. Hvis du misligholder brugeraftalen, ophører din tilladelse til at bruge webstedet automatisk.

  1. Accept af vilkår

    Du accepterer nærværende brugeraftale ved at bruge tjenesterne eller ved at klikke for at acceptere eller godkende vilkårene, såfremt denne mulighed vises for dig af Turnitin i brugergrænsefladen til enhver tjeneste. Du må ikke bruge tjenesten og må ikke acceptere denne brugeraftale, hvis (i) du tidligere er blevet informeret af Turnitin om, at Turnitin ikke længere ønsker at stille tjenesterne til rådighed for dig, eller (ii) du er udelukket fra at bruge tjenesterne i henhold til gældende lovgivning, eller (iii) du ikke er en autoriseret bruger (defineret nedenfor).

  2. Berettigelse – autoriserede brugere

    Brugen af webstedet og tjenesterne er begrænset til autoriserede brugere (som defineret nedenfor), der er atten (18) år eller derover, og/eller som har myndighed til at indgå en bindende kontrakt, eller autoriserede brugere under 18 år, hvis forælder eller værge har givet sit samtykke, som beskrevet nedenfor.

    Hvis du ikke har nået myndighedsalderen i din bopælsjurisdiktion ("endnu ikke er myndig"), må du ikke bruge webstedet, medmindre du er under opsyn af og har fået tilladelse fra en forælder eller værge. Medmindre du bruger denne tjeneste via en integration, og du endnu ikke er myndig, skal du få en forælder eller værge til at gennemlæse og acceptere nærværende brugeraftale ved at klikke på knappen "Jeg accepterer – Opret profil" nedenfor.

  3. Tjenesternes omfang – ændring

    På webstedet tilbydes der visse tjenester samt andet indhold, data, billeder, information og andre materialer, som giver autoriserede brugere mulighed for at bruge softwareværktøjer, der hostes af Turnitin.

    Du anerkender og accepterer, at udformningen og karakteren af de tjenester og det websted, som Turnitin stiller til rådighed, kan ændre sig fra tid til anden uden forudgående varsel til dig. Du anerkender og accepterer, at Turnitin kan stoppe (permanent eller midlertidigt) med at levere tjenesterne (eller enhver funktion i tjenesterne) til dig eller til brugere generelt efter Turnitins eget valg og uden forudgående varsel til dig.

    I forbindelse med tjenesten kan Turnitin stille visse tredjepartsprodukter (samlet kaldet "tredjepartsprodukterne") til rådighed for brugeren, eller kunden kan licensere dem separat. Bortset fra hvor andet er bestemt i tredjepartslicensgiverens licensaftale, hvis en sådan findes, der medfølger til tredjepartsprodukterne, har kunden en begrænset, ikke-overdragelig (undtagen til en efterfølgende enhed), ikke-eksklusiv licens til at bruge tredjepartsprodukterne udelukkende i forbindelse med tjenesterne. Bortset fra hvor andet er bestemt i tredjepartslicensgiverens licensaftale, hvis en sådan findes, der medfølger til tredjepartsprodukterne, leveres tredjepartsprodukterne "som de er og forefindes" uden garantier af nogen art, og Turnitin og tredjepartslicensliveren fralægger sig enhver form for garanti med hensyn til tredjepartsprodukterne, herunder, men ikke begrænset til, stiltiende garantier for ikke-krænkelse, adkomst, salgbarhed og egnethed til et bestemt formål. Turnitin eller tredjepartslicensgiveren vil under ingen omstændigheder være ansvarlig over for brugeren, kunden eller nogen tredjepart for nogen form for direkte, indirekte, pønale, eksemplariske, hændelige, særlige eller følgemæssige skader eller tab, der opstår i forbindelse med tredjepartsprodukterne, selv om de er blevet underrettet om muligheden for sådanne skader eller tab.

    Tjenesterne, herunder dem fra Turnitins leverandører, licensgivere og tjenesteudbydere, bør betragtes som ét stykke bevis på en studerendes akademiske evner. Når en rapport bruges som grundlag for en vigtig beslutning vedrørende en studerendes præstation, bør underviserne gennemgå og evaluere oplysningerne for at sikre, at der er blevet truffet den rette beslutning om placering eller præstation.

    Du forstår og accepterer, at tjenesten ikke må anvendes til andre formål eller stilles til rådighed for nogen anden part, end i det omfang det er beskrevet heri. Du skal holde Turnitin og dets licensgivere, leverandører og tjenesteudbydere skadesløse for ethvert og alle krav, der måtte opstå som følge af din brug af tjenesten eller brugen af oplysningerne til at bestemme placeringen af studerende eller deres karakterer eller brug til ethvert andet formål.

  4. Licens fra Turnitin

    Under forudsætning af din overholdelse af brugervilkårene giver Turnitin dig hermed en ikke-overdragelig, ikke-eksklusiv licens til at bruge og tilgå tjenesterne og webstedet, som udelukkende er til ikke-kommerciel brug. For så vidt angår plagiatkontrol, indvilliger du i, at du udelukkende vil bruge webstedet og tjenesterne som følger: (i) hvis du er skoleadministrator: kun i forbindelse med registrerede kurser, der udbydes gennem din kunde, (ii) hvis du er underviser: kun i forbindelse med registrerede kurser, som du aktuelt underviser i, eller (iii) hvis du er studerende: kun i forbindelse med et registreret kursus, hvor du er tilmeldt. Der gives ingen anden licens, hverken stiltiende, ifølge berettiget antagelse eller på anden måde.

    For at undgå enhver tvivl tildeles der ingen licens til dig til at gøre noget af følgende, og du accepterer ikke at gøre noget af følgende: (i) modificere, kopiere, distribuere, transmittere, vise, præsentere, reproducere, publicere, licensere, skabe afledt arbejde ud fra, overføre, scrape, indsamle eller sælge oplysninger eller tjenester fra webstedet uden forudgående skriftligt samtykke fra Turnitin, (ii) markedsføre, udleje, lease eller re-licensere tjenesterne eller bruge tjenesterne til tredjeparts kommercielle brug, kommerciel timeshare eller servicebureaubrug, og (iii) forårsage eller tillade demontering, dekompilering, rekompilering eller reverse engineering af nogen teknologi, der ligger bag webstedet. Enhver brug af tjenesterne af USA's regering, herunder, men ikke begrænset til, kunder under dens jurisdiktion eller under de tilsvarende staters jurisdiktion, er underlagt "begrænsede rettigheder” (”restricted rights”), sådan som dette begreb er defineret i FAR 52.227-19(c)(2) eller DFAR 252.227.7013(c)(1) (hvis det bruges i et organ relateret til forsvar).

  5. Ejerskab

    Du eller den person, der har bemyndiget dig til at indsende en opgave til bedømmelse som en del af tjenesterne, vil i, henhold til den licens, der er givet i kraft deraf til Turnitin og dets associerede selskaber, leverandører, tjenesteudbydere og licensgivere, bevare ejerskabet over den indsendte opgave. Denne brugeraftale giver kun Turnitin og dets associerede selskaber, leverandører, tjenesteudbydere og licenshavere en ikke-eksklusiv ret til din opgave med det ene formål af forhindre plagiering og levere de tjenester, der stilles til rådighed som en del af Turnitin.

    Alle materialer, der oprettes af tjenesterne, herunder formatet af rapporter, der evaluerer tekstkilder ("tjenesterapporter"), samt alle immaterielle rettigheder i forbindelse hermed ejes af Turnitin eller dets leverandører. Webstedet er beskyttet af amerikanske (USA) og internationale love om immaterielle rettigheder. Med undtagelse af den begrænsede ret til at tilgå tjenesterne, som er beskrevet ovenfor, skal intet heri opfattes, som at du gives nogen rettighed, adkomst eller andel i tjenesterne eller nogen af Turnitins eller dets associerede selskabers, leverandørers, tjenesteudbyderes eller licensgiveres immaterielle rettigheder eller fortrolige oplysninger. Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er tildelt til dig i kraft af denne brugeraftale eller andre aftaler med Turnitin, forbeholdes af Turnitin og/eller dets associerede selskaber, leverandører, tjenesteudbydere og licensgivere.

  6. Tilladelse fra dig

    Indsendte opgaver. Hvis du indsender en opgave eller andet indhold i forbindelse med tjenesterne, giver du hermed Turnitin (og, hvis det er nødvendigt for at levere tjenesterne, dets associerede selskaber, leverandører, tjenesteudbydere og licensgivere) en ikke-eksklusiv, royaltyfri, evig, verdensomspændende, uigenkaldelig tilladelse til at bruge sådanne opgaver samt feedback og resultater til de begrænsede formål a) at levere tjenesterne og b) at forbedre kvaliteten af tjenesterne generelt. Du giver også tilladelse til kommunikation, sådan som det er beskrevet nedenfor. Tilladelserne vil stadig være gældende efter ophøret af brugeraftalen. Ethvert ophør af brugen af webstedet eller tjenesterne vil ikke resultere i ophør eller udløb af denne tilladelse. Intet kan forhindre Turnitin og dets associerede selskaber, leverandører, tjenesteydere og licensgivere i at bruge oplysninger, som de selv har skabt. Indsendte opgaver opbevares efter kundernes skøn i overensstemmelse med vilkårene i registreringsaftalen mellem Turnitin og kunden. Du kan til enhver tid anmode om, at Turnitin og dets tjenesteudbydere sletter hver enkelt opgave, som du individuelt identificerer over for os via systemadministratoren hos din institution.

    Anden kommunikation end indsendelse af opgaver: Turnitin opnår ingen ret til at anvende koncepter eller ideer, der er fremsættes i opgaver, der indsendes til webstedet, som er omfattet af ovenstående tilladelse. Ingen af Turnitins medarbejdere, repræsentanter, associerede selskaber eller andre tilknyttede personer må bruge det indsendte indhold til andre formål end at opfylde vores forpligtelser til kundesupport. Medmindre andet er angivet på webstedet, herunder i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger (http://www.turnitin.com/en_us/about-us/privacy-center/privacy-pledge), behandles enhver form for kommunikation eller materiale af nogen art, som du e-mailer, sender med post eller overfører via webstedet, herunder spørgsmål, kommentarer, forslag og andre data og oplysninger (din "kommunikation"), som ikke-fortrolig. Du tildeler Turnitin en ikke-eksklusiv, royaltyfri, evig, verdensomspændende, uigenkaldelig tilladelse til at reproducere, transmittere, vise, videregive, arkivere og på anden måde bruge din kommunikation på webstedet eller på anden måde til vores forretningsmæssige formål. Turnitin må frit bruge alle ideer, koncepter, teknikker, knowhow eller oplysninger i din kommunikation til ethvert formål, herunder, men ikke begrænset til, udvikling og brug af produkter og tjenester baseret på kommunikationen. Hvis du for eksempel skulle foreslå en funktion, som vi kunne føje til vores tjeneste eller websted, ville vi frit kunne gøre dette uden din videre tilladelse eller uden at skulle yde nogen form for kompensation til dig. Denne tilladelse til brug af kommunikation ekskluderer udtrykkeligt personidentificerbare registreringsdata om studerende, alle opgaver, der indsendes til webstedet, samt karakterer og oplysninger relateret til bedømmelse.

  7. Sikkerhed i forbindelse med registrering, adgangskode og kursusidentifikation

    Du er eneansvarlig for enhver og al brug af din konto. Hvis du bliver opmærksom på nogen form for uautoriseret brug af din adgangskode eller din konto, indvilliger du i at give Turnitin besked ved at sende en e-mail til legal@turnitin.com. Du er eneansvarlig for at holde din adgangskode fortrolig, og du indvilliger i ikke at dele din adgangskode med nogen anden person, hverken direkte eller indirekte. Du accepterer at gøre en rimelig indsats for at holde kursusidentifikationsnumre samt adgangskoder fortrolig. Under ingen omstændigheder må du overføre eller gøre din adgangskode eller kursusidentifikationsnumre eller andre adgangskoder til webstedet eller kursusidentifikationsnumre tilgængelige i noget offentligt forum, herunder, men ikke begrænset til en webside, blog, reklame eller andet opslag på internettet, nogen form for offentlig opslagstavle og i nogen fil, der er tilgængelig i et peer-to-peer-netværk. Du indvilliger i ikke at bruge kursusidentifikationsnummeret eller adgangskoden til et kursus, som du ikke aktuelt er tilmeldt eller underviser i, til at tilgå webstedet. Du erklærer, at du ikke vil skaffe dig adgang til webstedet ved hjælp af en adgangskode, som ikke specifikt er udleveret til dig af Turnitin, en underviser eller en skoleadministrator til et kursus, hvor du ikke er korrekt tilmeldt. Du indvilliger i at underrette Turnitin med det samme, hvis du har mistanke om nogen form for uautoriseret brug af din konto eller adgang til din adgangskode eller dit kursusidentifikationsnummer.

    Hvad angår Turnitin Feedback Studio (eller andre tjenester til plagiatkontrol):

    Hvis du er administrator, indvilliger du i (i) kun at give konto-eller kursusidentifikationsnumre og adgangskoder til undervisere, og (ii) ikke at fremsætte udtalelser om, at din kunde bruger tjenesterne i forbindelse med et bestemt kursus, når det pågældende kursus ikke er registreret.

    Hvis du er underviser, indvilliger du i (i) kun at udlevere kursusidentifikationsnumre og adgangskoder til studerende, der er korrekt tilmeldt det relevante registrerede kursus, og (ii) ikke at fremsætte udtalelser om, at dit kursus anvender tjenesterne, når et sådant kursus ikke er registreret.

    Hvis du er studerende, garanterer og erklærer du, at (i) du er tilmeldt det kursus, som du har fået udleveret et identifikationsnummer og en adgangskode til, og at (ii) den adgangskode, som du indtaster på webstedet, er din egen, som er blevet specifikt udleveret til dig af Turnitin eller en underviser eller skoleadministrator.

  8. Ophævelse

    Turnitin kan efter eget skøn suspendere eller ophæve din adgang til webstedet (i) for at forhindre skader på eller forringelse af tjenesterne; (ii) for at overholde enhver lov, bestemmelse, retskendelse eller anden anmodning fra myndighederne; (iii) for på anden vis at beskytte Turnitin mod potentielt retsansvar eller (iv) som følge af dit brud på denne brugeraftale. Turnitin skal gøre en rimelig indsats for at give dig besked forud for eller straks efter enhver suspendering af adgangen til webstedet. Desuden kan en studerendes opgaver og materialer slettes efter anmodning fra undervisere og skoleadministratorer. Turnitin kan efter eget skøn genoprette adgangen til webstedet inden for en rimelig periode efter, at den begivenhed, der gav anledning til suspensionen, er blevet løst til Turnitins tilfredsstillelse.

    Du kan til enhver tid stoppe med at bruge tjenesterne. Du behøver ikke specifikt at informere Turnitin, når du holder op med at bruge tjenesterne. Du kan til enhver tid slette din konto.

    Du anerkender og accepterer, at hvis Turnitin deaktiverer adgangen til din konto eller ophæver din konto, kan du blive forhindret i at få adgang til tjenesterne, dine kontooplysninger eller andre filer eller andet indhold, der er knyttet til din konto.

  9. Rapporter om originalitet eller ligheder

    Hvis du er kunderepræsentant, indvilliger du i at opbevare alle Turnitins meddelelser (herunder juridiske meddelelser vedrørende Turnitins ejendomsrettigheder (f.eks. meddelelser om ophavsret og varemærker) og ansvarsfraskrivelser i relation til rapporter om originalitet eller tjenesterapporter.

    Enhver videregivelse af en tjenesterapport til en tredjepart af dig sker på egen risiko og kan være en overtrædelse af gældende lovgivning og beskyttelsen af privatlivets fred. Det resultat og/eller den feedback, der modtages via tjenesten, bør betragtes som ét stykke bevis på den studerendes skriftlige kompetence. Når et resultat bruges til en vigtig beslutning om en studerendes præstation, bør underviseren gennemgå og evaluere resultatet og/eller feedback for at sikre, at der træffes den rette beslutning vedrørende placering, præstation og plagiat. Du indvilliger endvidere i at benytte din uafhængige faglige dømmekraft og at påtage dig eneansvaret for at afgøre den faktiske forekomst af plagiat i en indsendt opgave med anerkendelse af og forståelse for, at rapporterne om originalitet kun er værktøjer til at påvise tekstmæssige ligheder mellem sammenlignede værker, og at de ikke kan fastslå endeligt, om der faktisk er tale om plagiat, hvilket kræver en professionel vurdering fra underviser og institution.

  10. Du indvilliger i kun at bruge webstedet til de rette formål.

    Du erklærer, at du kun vil bruge tjenesterne til formål, der er tilladt i henhold til (a) denne brugeraftale, og (b) enhver gældende lovgivning, bestemmelser eller almindeligt anerkendte praksisser eller retningslinjer i de relevante jurisdiktioner (herunder love vedrørende eksport af data eller software til og fra USA eller andre relevante lande). Du indvilliger i ikke at tilgå til (eller forsøge at få adgang til) nogen af tjenesterne eller webstedet på nogen anden måde end via den grænseflade, der leveres af Turnitin. Du indvilliger i ikke at tilgå (eller forsøge at få adgang til) nogen af tjenesterne eller webstedet ved hjælp af automatiserede midler (herunder brug af scripts eller webcrawlere), og du skal sikre dig, at du overholder de instruktioner, der er angivet i eventuelle robots.txt-filer, der findes på tjenesterne eller webstedet.

    Du må ikke overføre nogen opgaver eller kommunikation på eller via webstedet, der (a) begrænser nogen anden brugers brug af webstedet, (b) er ulovlig, truende, grov, injurierende, ærekrænkende, pornografisk, blasfemisk eller på anden måde krænkende, (c) udgør eller tilskynder til kriminel adfærd, giver anledning til civilretligt ansvar eller på anden måde overtræder nogen lov, (d) krænker eller gør indgreb i tredjemands rettigheder, herunder, men ikke begrænset til, rettigheder vedrørende patent, ophavsret, varemærker, privatlivets fred eller nogen anden ejendomsret, (e) indeholder en virus eller andre skadelige komponenter eller (f) indeholder urigtige eller vildledende oprindelsesbetegnelser eller fakta. Turnitin forbeholder sig ret til, men har ingen forpligtelse til, at redigere eller fjerne enhver meddelelse, helt eller delvist, som efter Turnitins eget skøn er stødende, forstyrrende for webstedet eller i strid med denne brugeraftale. Turnitin forbeholder sig ret til øjeblikkeligt at suspendere din adgang til webstedet i tilfælde af overtrædelse af denne bestemmelse.

    Som en betingelse for din brug af webstedet og tjenesterne erklærer du, at du ikke vil bruge webstedet til noget formål, der er ulovligt eller forbudt i henhold til denne brugeraftale. Medmindre det er angivet i denne brugeraftale, er enhver brug af nogen tjeneste på noget andet websted eller et netværksopkoblet computermiljø til noget formål forbudt. Du må ikke ”frame” eller anvende framingteknikker til at bruge, omringe eller omslutte nogen del af webstedet uden Turnitins udtrykkelige skriftlige samtykke.

  11. Procedure for at gøre krav ved krænkelse af ophavsret

    I overensstemmelse med Digital Millennium Copyright Act (17 U.S.C. § 512) ("DMCA") er Turnitin registreret hos United States Copyright Office som en tjenesteudbyder. Enhver meddelelse om påstået krænkelse af ophavsret skal sendes til vores copyrightrepræsentant:

    Chief Financial Officer
    c/o Turnitin
    2101 Webster Street, Suite 1800
    Oakland, CA 94612
    E-mail: contracts@turnitin.com

    Turnitin respekterer andres immaterielle rettigheder, og vi beder vores brugere om at gøre det samme. Hvis du mener, at dit arbejde er blevet kopieret af en tredjepart og lagt op på webstedet på en måde, der indebærer en krænkelse af ophavsretten, skal du give følgende oplysninger til Turnitins copyrightrepræsentant: 1. En elektronisk eller fysisk signatur fra den person, der er bemyndiget til at handle på vegne af ejeren af ophavsretten. 2. En beskrivelse af det ophavsretligt beskyttede værk, som du mener, er blevet krænket. 3. En beskrivelse af, hvor det materiale, du påstår er krænkende, er placeret på webstedet. 4. Din adresse, dit telefonnummer og din e-mailadresse. 5. En erklæring fra dig om, at du i god tro mener, at den omstridte brug ikke er godkendt af ejeren af ophavsretten, dennes repræsentant eller i henhold til lovgivningen. 6. En erklæring fra dig, som gives under edsansvar, om at ovenstående oplysninger i din meddelelse er nøjagtige, og at du er ejer af ophavsretten eller bemyndiget til at handle på vegne af ejeren af ophavsretten.

    Hvis du i væsentlig grad giver et forkert billede af materiale på webstedet som værende krænkende, hvis det ikke er tilfældet, eller hvis du ikke er den retmæssige ejer af ophavsretten, kan du være erstatningspligtig for skader, herunder sagsomkostninger og advokatsalærer.

    Du vedkender dig hermed, at DMCA-meddelelsen ikke dækker en omstændighed, hvor en opgave eller anden kommunikation, som du har indsendt, er blevet arkiveret på webstedet. Du indvilliger i ikke at indsende en DMCA-meddelelse, der hævder en direkte krænkelse fra Turnitin. Turnitin reagerer ikke på sådanne meddelelser.

  12. Beskyttelse af personlige oplysninger

    Ved at indgå denne brugeraftale erklærer du yderligere, at du har læst og forstået politikken om beskyttelse af personlige oplysninger (som den er fremsat på: http://www.turnitin.com/en_us/about-us/privacy), og at du accepterer dens vilkår.

  13. GARANTIFRALÆGGELSE

    WEBSTEDET OG ALLE OPLYSNINGER OG TJENESTER, DER ER TILGÆNGELIGE VIA WEBSTEDET, LEVERES "SOM DE ER", MED ALLE FEJL OG "SOM DE FOREFINDES". TURNITIN, DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER OG LICENSHAVERE GARANTERER IKKE, AT WEBSTEDET ELLER TJENESTERNE VIL LEVE OP DINE KRAV, ELLER AT DE RESULTATER ELLER SAMMENLIGNINGER, DER GENERERES AF WEBSTEDET, VIL VÆRE FYLDESTGØRENDE ELLER NØJAGTIGE. TURNITIN, DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER OG LICENSHAVERE GARANTERER IKKE, AT ADGANGEN TIL WEBSTEDET ELLER DRIFTEN AF TJENESTERNE VIL VÆRE UAFBRUDT ELLER FEJLFRI, ELLER AT DEFEKTER PÅ WEBSTEDET VIL BLIVE RETTET. I DET VIDEST MULIGE OMFANG, DET ER TILLADT VED LOV, FRASKRIVER TURNITIN, DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER OG LICENSGIVERE SIG ALLE ERKLÆRINGER OG GARANTIER, DET VÆRE SIG UDTRYKKELIGE, STILTIENDE ELLER LOVBESTEMTE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, OVERENSSTEMMELSE MED NOGEN ERKLÆRING ELLER BESKRIVELSE, SALGBARHED, KVALITET AF OPLYSNINGER, UFORSTYRRET BRUGSRET, ADKOMST, IKKE-KRÆNKELSE OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL.

    TJENESTERNE TILGÅS OG BRUGES OVER INTERNETTET. DU ANERKENDER OG ACCEPTERER, AT TURNITIN, DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER OG LICENSGIVERE IKKE DRIVER ELLER HAR KONTROL MED INTERNETTET, OG AT: (I) VIRUS, ORME, TROJANSKE HESTE ELLER ANDRE FORMER FOR UØNSKET DATA ELLER SOFTWARE; ELLER (II) UAUTORISEREDE BRUGERE (F.EKS. HACKERE) KAN FORSØGE AT SKAFFE SIG ADGANG TIL OG BESKADIGE BRUGERENS DATA, COMPUTERE ELLER NETVÆRK. TURNITIN, DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER OG LICENSGIVERE ER IKKE ANSVARLIGE FOR SÅDANNE AKTIVITETER.

    Turnitin er ikke forpligtet til at overvåge eller gennemgå nogen områder på webstedet, hvor brugerkommunikation kan gøres tilgængelig, herunder, men ikke begrænset til, chatrum, opslagstavler og andre brugerfora. Kommunikation indsendt af brugere repræsenterer ikke nødvendigvis Turnitins synspunkt eller meninger. Turnitin får ikke vist brugerkommunikation, før det vises på webstedet. Turnitin har ikke noget ansvar i forbindelse med indholdet af sådanne meddelelser, uanset om det overholder lovene om ophavsret, injurier, privatlivets fred, uanstændighed eller andet. Turnitin forbeholder sig retten til efter eget skøn at fjerne kommunikation, der indeholder nogen form for materiale, der anses for krænkende, injurierende, uanstændigt eller på anden måde upassende.

    På grund af rutinemæssig vedligeholdelse, opdateringer eller af andre tekniske årsager kan webstedet og tjenesterne fra tid til anden være midlertidigt utilgængelige. Turnitin påtager sig intet ansvar for fejl, forsømmelse, afbrydelse, sletning, defekter, forsinkelse i drift eller overførelse, kommunikationslinjefejl, tyveri eller ødelæggelse eller uautoriseret adgang til eller ændring af nogen opgave, som du eller nogen anden bruger har indsendt, eller for nogen form for brugerkommunikation. Turnitin er ikke ansvarlig for nogen tekniske fejl eller andre problemer i forbindelse med telefonnetværk eller -tjeneste, computersystemer, servere eller udbydere, computer- eller mobiltelefonudstyr, software, fejl i e-mail eller afspillere på grund af tekniske problemer eller trafikpropper på internettet eller på noget websted eller en kombination heraf, herunder overlast eller beskadigelse af autoriserede brugeres eller enhver anden persons computer, mobiltelefon eller anden hardware eller software, der er relateret til eller opstår som følge af brug af eller download af materialer i forbindelse med webstedet og/eller i forbindelse med tjenesterne.

  14. Ansvarsbegrænsning

    HVERKEN TURNITIN ELLER DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER OG LICENSHAVERE, KAN DRAGES TIL ANSVAR I HENHOLD TIL NOGEN TEORI OM SKADER AF NOGEN ART (HERUNDER UDEN BEGRÆNSNING DIREKTE, INDIREKTE, HÆNDELIGE, FØLGEMÆSSIGE SKADER, EKSEMPLARISKE SKADER ELLER SKADER, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF TABT FORTJENESTE, MISTEDE DATA ELLER FORRETNINGSAFBRYDELSE) SOM FØLGE AF DIN BRUG AF WEBSTEDET, TJENESTERNE ELLER DE OPLYSNINGER, DER ER INDEHOLDT DERI, MEN SOM OPSTÅR, SELVOM DE PÅGÆLDENDE PARTER ELLER DERES REPRÆSENTANTER ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. DENNE BEGRÆNSNING GÆLDER IKKE I DET OMFANG, DET ER FORBUDT VED LOV.

    HVIS DU ER KUNDE ELLER DENNES REPRÆSENTANT, HERUNDER ADMINISTRATOR ELLER UNDERVISER, ACCEPTERER DU, AT TURNITIN, DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, LEVERANDØRER ELLER LICENSGIVERE, UANSET TYPEN AF KRAV ELLER KARAKTEREN AF ÅRSAGEN TIL HANDLINGEN, UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER KAN DRAGES TIL ANSVAR FOR: (I) NOGEN BESLUTNING ELLER HANDLING, DER UDFØRES ELLER IKKE UDFØRES I TILLID TIL EN RAPPORT OM ORIGINALITET ELLER ANDRE OPLYSNINGER, DER LEVERES GENNEM TJENESTERNE; (II) NOGEN FORM FOR ERSTATNINGSANSVAR, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF DIN VIDEREGIVELSE AF EN RAPPORT OM ORIGINALITET TIL NOGEN TREDJEPART.

  15. Eneste retsmidler

    HVIS DU ER STUDERENDE, REDAKTØR ELLER UNDERVISER, ER DIT ENESTE RETSMIDDEL I TILFÆLDE AF UTILFREDSHED MED WEBSTEDET, TJENESTERNE OG/ELLER HYPERLINKEDE WEBSTEDER AT OPHØRE MED AT BRUGE WEBSTEDET OG/ELLER DE PÅGÆLDENDE TJENESTER.

    UDEN AT BEGRÆNSE NOGEN ANDEN BESTEMMELSE I DENNE BRUGERAFTALE, HVIS DU ER KUNDE, VIL TURNITINS OG DETS ASSOCIEREDE SELSKABERS, LEVERANDØRERS OG LICENSHAVERES SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR, DER OPSTÅR I HENHOLD TIL ELLER I FORBINDELSE MED DENNE BRUGERAFTALE, WEBSTEDET OG TJENESTERNE, UANSET OM DET ER INDEN FOR KONTRAKT, RETSBRUD ELLER ANDET, IKKE OVERSTIGE DE BELØB, HVIS NOGET, SOM ER BETALT TIL TURNITIN AF DIG FOR TJENESTERNE I LØBET AF DE TOLV (12) MÅNEDER, DER GÅR UMIDDELBART FORUD FOR BEGIVENHEDEN, DER GIVER ANLEDNING TIL ERSTATNINGSANSVAR.

    NOGLE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE BEGRÆNSNING ELLER UDELUKKELSE AF ANSVAR FOR HÆNDELIGE SKADER ELLER FØLGESKADER. I DISSE JURISDIKTIONER ER TURNITINS ANSVAR I HENHOLD TIL DENNE BRUGERAFTALE BEGRÆNSET I DET STØRST MULIGE OMFANG, DET ER TILLADT IFØLGE LOVGIVNINGEN. DERUDOVER TILLADER VISSE JURISDIKTIONER IKKE BEGRÆNSNINGER AF STILTIENDE GARANTIER. HVIS DISSE LOVE GÆLDER FOR DIG, GÆLDER NOGLE AF ELLER ALLE OVENSTÅENDE ANSVARSFRASKRIVELSER, UNDTAGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER MULIGVIS IKKE FOR DIG, OG DU HAR MULIGVIS YDERLIGERE RETTIGHEDER. DU ACCEPTERER, AT DU UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ER BERETTIGET TIL AT GIVE PÅBUD I FORBINDELSE MED BRUG ELLER ARKIVERING AF OPGAVER, DER INDSENDES TIL WEBSTEDET.

  16. Skadesløsholdelse

    I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, indvilliger du i at skadesløsholde, forsvare og betale erstatning til, Turnitin, dets associerede selskaber, bestyrelsesmedlemmer, direktører, medarbejdere, repræsentanter, tjenesteudbydere og licensgivere over for alle krav, tab, skader, mangler, erstatningsansvar, omkostninger og udgifter (herunder advokatsalærer og omkostninger), der måtte opstå som følge af din (a) brug af webstedet eller tjenesterne, (b) krænkelse af tredjeparts rettigheder, herunder immaterielle rettigheder og privatlivets fred, (c) overtrædelse af gældende lovgivning eller (d) misligholdelse af denne brugeraftale. For klarhedens skyld gælder denne skadesløsholdelse både for direkte krav mellem dig og Turnitin og tredjepartskrav. Du indvilliger i at samarbejde i et rimeligt nødvendigt omfang i forsvaret af ethvert krav. Turnitin forbeholder sig ret til, for egen regning, at påtage sig det eksklusive forsvar for og kontrollen over ethvert anliggende, der ellers er genstand for skadesløsholdelse i henhold til dette afsnit, og under alle omstændigheder indvilliger du i ikke at afgøre eller indgå forlig i sådanne anliggender uden forudgående skriftlig tilladelse fra Turnitin. Din forpligtelse til at forsvare og skadesløsholde Turnitin påvirkes ikke af ophævelsen af denne brugeraftale og ophøret af din brug af webstedet.

  17. Ændring af disse vilkår og betingelser

    Turnitin forbeholder sig ret til fra tid til anden og uden forudgående varsel at ændre de vilkår, betingelser og bemærkninger, som webstedet udbydes i henhold til.

  18. Generelt

    (a) Denne brugeraftale er underlagt lovgivningen i staten Californien, USA. Du erklærer dig hermed indforstået med, at alle tvister, der udspringer af eller vedrører brugen af webstedet eller tjenesterne, skal afgøres ved de statslige og føderale domstole i Alameda County, Californien, USA. Du indvilliger i ikke at bruge webstedet i nogen jurisdiktion, der ikke giver virkning til alle bestemmelser i disse vilkår og betingelser, herunder, uden begrænsning, dette afsnit.

    (b) Denne brugeraftale udgør hele den juridiske aftale mellem dig og Turnitin og regulerer din brug af tjenesterne (dog ikke eventuelle tjenester, som Turnitin måtte levere til dig i henhold til en separat skriftlig aftale), og den erstatter fuldt ud alle tidligere aftaler mellem dig og Turnitin i forbindelse med tjenesterne, dog med undtagelse af en registreringsaftale, som det er angivet nedenfor.

    (c) Denne aftale kan overdrages af Turnitin, herunder i forbindelse med salget af dennes virksomhed eller omorganisering eller omdannelse. Du må ikke tildele eller overdrage aftalen uden forudgående tilladelse fra Turnitin, herunder i forbindelse med et skift i kontrollen. Du accepterer, at der ikke eksisterer noget joint venture, partnerskab, ansættelsesforhold eller repræsentationsforhold mellem dig og Turnitin, LLC som følge af denne brugeraftale eller brugen af webstedet eller tjenesterne.

    (d) Turnitins opfyldelse af denne brugeraftale er underlagt aktuelt gældende lovgivning og juridiske processer, og intet indeholdt i denne brugeraftale er en ophævelse af Turnitins ret til at overholde anmodninger om retshåndhævelse eller krav vedrørende din brug af webstedet eller de tjenester eller oplysninger, der leveres til eller indsamles af Turnitin med hensyn til en sådan brug.

    (e) I det videst mulige omfang gældende lovgivning tillader det, accepterer du, at ethvert krav eller søgsmål, der udspringer af eller er relateret til webstedet eller tjenesterne, skal indledes inden for et (1) år efter, at årsagen til handlingen opstod. Ellers betragtes en sådan påstand eller årsag til handling som forældet for bestandigt.

    (f) Du accepterer, at Turnitin kan levere meddelelser til dig, herunder oplysninger om ændringer af vilkårene, via e-mail, almindelig post eller opslag på tjenesterne.

    (g) Hvis det fastlægges, at en del af denne brugeraftale er ugyldig eller uden retskraft i henhold til gældende love, herunder, men ikke begrænset til, de fraskrivelser af garantier og ansvarsbegrænsninger, der er angivet i det ovenstående, så vil den bestemmelse, der er ugyldig eller uden retskraft, blive anset som erstattet af en gyldig bestemmelse med retskraft, der tættest muligt svarer til hensigten i den oprindelige bestemmelse, og resten af brugeraftalen vil fortsat gælde. Du accepterer, at hvis Turnitin ikke udøver eller benytter sig af nogen juridisk rettighed eller afhjælpning, som er indeholdt i denne brugeraftale (eller som Turnitin har kan drage fordel af i henhold til gældende lovgivning), må dette ikke tolkes som et formelt afkald på Turnitins rettigheder, og at Turnitin stadig vil kunne benytte sig af disse rettigheder eller afhjælpninger.

    (h) Webstedet styres af Turnitin fra dennes kontorer i staten Californien, USA, og de opgaver og personoplysninger samt alle andre oplysninger, du indsender til Turnitin, kan blive sendt til og lagret på dennes servere, som er placeret i USA. Turnitin fremsætter ingen erklæring om, at materialer på webstedet er egnede eller tilgængelige til brug uden for USA. De, der vælger at tilgå webstedet fra andre steder, gør dette på eget initiativ og for egen risiko og har ansvaret for at overholde gældende lovgivning.

    (i) Turnitin, LLC og andre navne på Turnitin-produkter og/eller -tjenester, der er forefindes på webstedet, er varemærker og servicemærker tilhørende Turnitin. Turnitins varemærker og servicemærker må ikke anvendes i forbindelse med noget produkt eller nogen tjeneste, der ikke er Turnitins, på nogen måde, der kan skabe forvirring blandt kunderne, uden udtrykkelig skriftlig tilladelse. Alle andre varemærker, servicemærker og logoer, der anvendes på webstedet, er varemærker, servicemærker eller logoer tilhørende deres respektive ejere. Turnitin gør ingen krav på andres mærker, som måtte forekomme på webstedet. Du opnår ingen ret til at bruge nogen af Turnitins eller nogen anden enheds mærker i kraft af din brug af webstedet.

    (j) Webstedet indeholder hyperlinks til tredjepartswebsteder. Eksterne hyperlinks til eller fra webstedet udgør ikke Turnitins godkendelse af, tilhørsforhold til eller anbefaling af nogen tredjepart eller dennes websted, produkter, ressourcer eller andre oplysninger. Turnitin er ikke ansvarlig for software, data eller andre oplysninger, der er tilgængelige fra noget tredjepartswebsted. Du er eneansvarlig for at overholde alle vilkår og betingelser for brug af tredjepartswebsteder. Du vedkender dig, at Turnitin ikke er ansvarlig for nogen skade eller noget tab, der måtte opstå som følge af din adgang til, brug af eller tillid til nogen form for tredjepartswebsted, -software, -data eller andre oplysninger.

    (k) Hvis du er underviser, medarbejder eller repræsentant for en kunde, gælder vilkårene i brugeraftalen som tillæg til dem, der er indeholdt i en skriftlig registreringsaftale eller vilkår for brug, som kunden måtte have med Turnitin, LLC (hver især en "registreringsaftale"). I tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne brugeraftale og en sådan separat registreringsaftale gælder betingelserne i registreringsaftalen. Med undtagelse af tilfælde, hvor din arbejdsgiver eller kunde (i tilfælde af en repræsentant) har indgået en registreringsaftale med Turnitin, udgør denne brugeraftale hele aftalen mellem brugeren og Turnitin med hensyn til brugen af webstedet og tjenesterne, og den træder i stedet for alle forudgående meddelelser og tilbud, det være sig elektroniske, mundtlige eller skriftlige, mellem brugeren og Turnitin, for så vidt angår brug af webstedet eller tjenesterne. En papirversion af denne brugeraftale og enhver meddelelse angivet i elektronisk form kan antages i retssager eller administrative procedurer baseret på eller med relation til denne brugeraftale i samme omfang og underlagt de samme betingelser som andre forretningsdokumenter og oplysninger, der oprindeligt blev udarbejdet og gemt på papir.

**Afsnit B (gælder kun for brugere i EU)

  1. Turnitin overholder persondataforordningen, General Data Protection Regulation (GDPR), som er gældende fra dem 25. maj 2018. Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger er, at en sådan behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt (GDPR artikel 6, stk. 1, litra e). Den "dataansvarlige" er den institution, der giver dig besked på at indsende dit arbejde gennem Turnitin-tjenesten, og de har officiel bemyndigelse til at underkaste dit arbejde plagiatkontrol. Som sådan er dit samtykke til en sådan behandling ikke påkrævet. Turnitins databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på DPO@turnitin.com.

  2. Hvis den dataansvarlige ikke er en offentlig myndighed, er behandlingen af dine personoplysninger også lovlig, fordi det er nødvendigt af hensyn til de legitime interesser, som den dataansvarlige forfølger (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f).

  3. Leveringen af dine personoplysninger er nødvendig, for at din institution kan opfylde sin kontrakt med Turnitin. Du er forpligtet til at udlevere dine personoplysninger, så din institution kan udføre den offentlige myndighedsudøvelse, som den har fået pålagt, i vurderingen af dit arbejde. Undladelse af at gøre dette kan have negative konsekvenser med hensyn til dit forhold til din institution, eller det kan være i modstrid med eventuelle vilkår for anvendelse, du har aftalt med din institution.

  4. Turnitin kan overføre dine personoplysninger til det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til USA. Når det sker, sker det med passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at personoplysningerne håndteres sikkert i USA.

  5. Turnitin overholder EU Standard Contractual Clauses om dataoverførsel (efter EU-Kommissionens afgørelse 87/2010/EC). EU Standard Contractual Clauses betragtes også som en tilstrækkelig mekanisme af Europa-Kommissionen. Der blev introduceret flere sikringer i vores Standard Contractual Clauses til EU-domstolens dom i Schrems II-sagen i juli 2020.

  6. Når en underdatabehandler anvendes i forbindelse med driften af Turnitin-tjenesterne, vil dette være begrænset til de underbehandlere, der er nødvendige for tjenesternes tekniske ydeevne, såsom datacenter- og softwareudbydere. Turnitin sikrer, at sådanne underdatabehandlere overholder GDPR, ved hjælp af skriftlige kontrakter.

  7. Dine personoplysninger er krypteret under opbevaringen. Medmindre andet er anvist af den dataansvarlige, vil de blive opbevaret på ubestemt tid i krypteret form og kan benyttes til at vurdere originaliteten af andre indsendelser i fremtiden. Turnitin føjer studerendes opgaver til sin egen, private database (som ikke er offentligt tilgængelig) på ubestemt tid, medmindre kunden anmoder om sletning af sådanne personoplysninger. En sådan arkivering er forenelig med de formål, hvormed personoplysningerne blev indsamlet.

  8. Du har ret til at anmode den dataansvarlige (din institution) om adgang til, berigtigelse af eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af en sådan behandling samt ret til overførsel af personoplysninger. Du har ret til at klage til den dataansvarlige og/eller din nationale datatilsynsmyndighed i tilfælde af manglende overholdelse.

  9. Turnitin foretager ingen automatiseret beslutningstagning eller profilering i forbindelse relation til dine personoplysninger.

  10. Din institution kan beslutte at behandle dine personoplysninger.

  11. Vilkårene og betingelserne i Afsnit A ovenfor gælder for din brug af tjenesterne, bortset fra at:

    a. Turnitins behandling af dine personoplysninger udelukkende reguleres af GDPR.

    b. Hvis der er uoverensstemmelse mellem Afsnit A og Afsnit B, gælder Afsnit B.

    c. Der ikke kræves samtykke til behandling af dine personoplysninger på grund af det lovlige grundlag for behandling, der er beskrevet i Afsnit B, punkt 1 og 2 ovenfor.

  12. Det at du klikker dig gennem denne brugeraftale, er din tilkendegivelse af, at du har læst og forstået oplysningerne i den.